Høje rangeringer i Google er vigtigt for stort set alle virksomheder. Tekstindholdet betyder rigtigt meget, hvis du vil have organisk trafik. Vi giver nogle gode råd til dit SEO indhold, som du kan tage i brug, hvis du ønsker at forbedre dine rangeringer i søgemaskinerne.

Hvad er SEO indhold?

SEO indhold er det indhold på din hjemmeside, der er specifikt designet til at rangere i søgemaskinerne. Det kan være alle former for tekstindhold: Blogartikler, produktbeskrivelser, kategoritekster, landingssider, endda forsiden. SEO indhold er altså tekstmæssig indhold, som optimeres for at få de bedst mulige rangeringer.

Et eksempel: En SEO artikel adskiller sig fra en almindelig artikel på den måde, at der tilføjes elementer som gør det mere sandsynligt, at Google vil synes om den.

Hvis du skriver en almindelig artikel uden fokus på SEO, kan det sagtens være en eminent artikel, som får masser af delinger, og som bringer god værdi til læseren – men det er ikke nødvendigvis nok til at rangere først i Google. Hvis du sigter direkte efter en høj rangering, er det vigtigt, at du skriver dit indhold ud fra SEO-principper og optimerer efter gældende standarder. I denne artikel kan du netop se hvordan!

Derfor skal du have fokus på SEO

Men først vil vi selvfølgelig argumentere lidt for vigtigheden af SEO.

Google er umiddelbart den bedste kilde til nye kunder for langt de fleste virksomheder i Danmark. Fysiske såvel som internetbaserede forretninger køber SEO og betalt annoncering i stor stil. Det skyldes, at stort set alle danskere benytter Google, når de leder efter et produkt eller en løsning på et problem. I teorien er det altså den ideelle vej til flere kunder, uanset hvilken branche du befinder dig i.

Problemet er bare, at det ikke er så nemt at rangere højere end konkurrenterne. Faktisk er det ofte ret svært: Mange faktorer spiller ind, men selve indholdet er noget af det vigtigste. Hvis du har dit SEO indhold på plads, øger du chancerne gevaldigt for at indtage de bedste placeringer på de søgeord, du fokuserer på.

Forskellen på en 1. plads og en 10. plads i Google er enorm. Der er mange potentielle kunder at kæmpe om, og det betaler sig næsten altid at investere i SEO.

Hvis du skal have en specifik grund til at fokusere mere på dit indhold, så må det være denne:

Der er rigtigt mange kunder, som ikke søger direkte efter et produkt, men som søger efter noget relateret information. Hvis du kan komme ind og rangere med et godt stykke SEO indhold, så har du en helt ny kilde til at få flere kunder. Derfor må effekten af blogindlæg og informationsartikler ikke undervurderes.

Derudover er der selvfølgelig de mange fordele ved at optimere dine produkttekster, kategoritekster og øvrige salgstekster.

Alle virksomheder bør dog overveje at få lavet flere generelle artikler, om alt hvad der rører sig inden for branchen, og alt hvad der ellers kan være nyttigt for kunderne at vide. Det kan give dig mere opmærksomhed end konkurrenterne. Et godt eksempel ser du endda her på bloggen, hvor vi forsøger at dele brugbare artikler om alt, hvad der involverer SEO. Du kan gøre det samme i din branche. Lad os gå videre med, hvordan du laver godt indhold.

Sådan skriver du godt SEO indhold

Nogle artikler kan være vanvittigt gode, men hvis de ikke rangerer på Google, får de desværre ikke ret meget opmærksomhed. Derfor kan du lige så godt SEO-optimere dine vigtigste stykker indhold: I hvert fald hvis målet er at hente flere besøgende fra Google.

Følg nedenstående skridt når du skal lave nyt SEO indhold:

1. Find et emne med potentiale

Først skal du finde et emne til din artikel. Det skal relatere sig til din forretning eller din branche. Du kan finde forslag ved at taste stikord ind i Google Ad Planner eller Ahrefs Keyword Explorer. Førstnævnte er gratis, mens sidstnævnte koster penge. Hvis du har en virksomhed om SEO, kan du altså skrive SEO i søgefeltet, og se hvad der dukker op af relaterede underemner. De vil fremgå som søgeord, og her skal du naturligvis finde et, der modtager trafik.

Du udvælger altså det søgeord, som du planlægger at fokusere på. Din artikel vil blive skrevet med specifikt fokus på dette søgeord.

2. Analyser mulighederne

Når du har fundet dit søgeord, skal du selv gå ind og søge efter det. Det er vigtigt, at du får et overblik over konkurrencen, samt hvordan andre siders indhold ser ud på dette søgeord. Det kaldes for søgeintention. Hold øje med indholdstype, format og vinkel. Dit mål bør være at lave bedre indhold, eller at dække søgeordet fra en ny og anderledes vinkel. Det er vigtigt, at du samtidig kan analysere hensigten bag de brugere, der søger efter det pågældende søgeord.

3. Lav din disposition

Når du har et godt søgeord at skrive ud fra, og du samtidig har fundet din vinkel, er det tid til at lave en disposition. Skriv en god overskrift, som indeholder søgeordet, og lav nogle underoverskrifter, som du kan skrive resten af indholdet ud fra.

4. Begynd at skrive dit indhold

Efter dispositionen er færdig, kan du gå i gang med selve indholdet. Sørg for et inddrage det primære søgeord et passende antal gange, og inddrag også gerne relaterede søgeord. Hvis du for eksempel vil rangere i Google på “tekstforfatter”, kan du nævne sekundære søgeord som “SEO tekstforfatter”, “professionel tekstforfatter” og “tekstforfatning”. Du kan få disse idéer fra start: Når du finder dit primære søgeord, er det en god idé også at gemme de relaterede søgeord, som ofte er samme ord + noget mere.

5. Redigér og ret fejl

Skriv alt dit indhold først. Lad det stå i en dag. Gå derefter tilbage, læs det igennem, og ret fejlene.

6. Lav en god metatitel og beskrivelse

Efter du har hele artiklen klar, kan du lave en god metatitel og metabeskrivelse. Det er de ting, der vises i Googles søgeresultater. Sørg for at dit keyword indgår! Det er noget af det vigtigste, når du skal lave SEO indhold!

7. Tjek opsætningen igennem

Al indholdet er reelt færdigt nu. Du kan med fordel justere lidt op opsætningen: Indsæt passende billeder, videoer, links, o.l. hvis nødvendigt. Sørg for at afsnittene i din SEO tekst giver mening i forhold til hinanden. Det skal gerne være flot rent visuelt.

8. Publicér

Det sidste skridt er nemt: Publicer dit SEO indhold når det er færdigt!

Optimering af eksisterende indhold

Ovenstående skabelon kan bruges til alt det nye SEO indhold du planlægger. Men det er også muligt at bruge dem til at redigere dit nuværende indhold med. I mange tilfælde kan det være oplagt, hvis du allerede har godt indhold, men som simpelthen bare skal SEO-optimeres en smule. Keyword-fokus og gode metabeskrivelser er de vigtigste ændringer, du kan lave.

Efter du har lavet dit indhold

Når dit indhold er færdigt, kan du overveje at promovere det. Hvis indholdet er fantastisk, vil det formentligt tiltrække links og sociale delinger helt af sig selv.

Men derfor skader det ikke med en aktiv indsats på egen hånd.

Overvej derfor at lave linkbuilding. Sørg desuden for, at dit indhold er så tilgængeligt som overhovedet muligt, og at brugerne på din hjemmeside nemt kan finde vej til det.

Køb SEO tekster der rangerer

Vi håber, at du har lært af denne guide. Hvis du har evnerne i orden som skribent, kan du hurtigt komme i gang med at lave godt SEO indhold. Men hvis du ikke har tid eller lyst, kan du også vælge at outsource opgaven.

Derfor er du velkommen til at henvende dig hos os: Vi tilbyder nemlig skræddersyede SEO artikler.

Du kan selv komme med et par emner og keywords, og derefter tager vi os af resten. Det er en god løsning til dig, der ikke har tid eller kapacitet til selv at skrive SEO indholdet.

Leave A Comment

sign in to post your comment or singup

Leave a Reply

Your email address will not be published.